Skivemødet 2024
Madmarkedet
Vinskabt er en vinshop, der sætter fokus på klimabevidsthed og renere produkter.
“Ved du, hvad du drikker, når du drikker vin?”
De færreste ved nok, at ud over druesaften, er der 60-70 tilladte tilsætningsstoffer i konventionel vin. Selvom det er en fødevare, så er der ingen varedeklaration på vin.
Vinskabt ønsker, at give de vindrikkende danskere en større bevidsthed om, hvad de har af muligheder og pejlemærker, hvis de ønsker at træffe nogle mere klimavenlige valg ift. vinproduktionen og hvis de ønsker at minimere indtaget af tilsætningsstoffer.
Er det svært at få tid til at sætte sig ind i det, så har vi sikret, at man frit kan købe med god samvittighed fra vores shop. Vi sælger kun “grønne vine”, hvilket vil sige, at alle vores vine er økologiske, biodynamiske og naturvine. Vi udvælger nøje producenterne ud fra deres filosofi og tilgang til, hvordan vi passer på naturen og hinanden.
Vi er også på en mission for at gøre det med vin mindre snobbet og prætentiøst. Det skal være en oplevelse tilgængelig for alle, at smage på vin og det hele må gerne pakkes ind i gavepapir af humor og personlighed. Så kig endelig forbi vores stand og få en smagsprøve og en snak.
Følg os på Facebook og Instagram – og læs mere om Vinskabt her:
https://www.vinskabt.dk/