Skivemødet 2024

Madmarkedet



Vi er en lille familiedreven glutenfri cafe – Kaffemøllen Skive. 

Vores yngste datter har cøliaki og derfor har vi besluttet at vores café skal være glutenfri, så hun kan vælge alt af det vi har. 

Vi bager alt selv. Det gælder både vores kager og brød. På den måde har vi helt styr på, hvad der kommer i vores produkter og kan med god samvittighed sende det over disken.

Vi laver også mad med gode lokale råvarer. Vi samarbejder bl.a. med Grøn Thy, Nørgaards Geder, Hønseriet Lystbæk, Troldegaarden og Thise mejeri. Vi bestræber os på at være bæredygtige og økologiske.

Til Madmarkedet tager vi en ny hjemmelavet linsesalat med, hvor linserne kommer fra hobby landbruget Folmersminde, samt diverse kager og brød. Til brødet kan man få oste med fra Thise og Nørregårds geder.

Læs mere om Kaffemøllen her:
https://www.facebook.com/Kaffemoellenskive/