den nye løve
Erhversportræt: Morten Larsen
ER det lykken at opnå drømmen om et stort exit? Hvorfor taler alle om, at man skal huske, at rejsen er det vigtigste? Og hvordan navigerer man i et hav af nye muligheder?
erhvervsportræt: Morten Larsen
Når årets Skivemøde åbner dagene med masse af spændende samtaler, bliver det med en erhvervsmand, der deler ud af sin viden og fortæller sin historie.
Erhvervsmanden Morten Larsen har stået i front for flere af Danmarks stærkeste onlinebrands siden sidst i 90’erne. Han har været salgs-produktchef på dba.dk, direktør i Just Eat og CEO i Miinto Group. I 2012 skiftede han topposterne ud med en hverdag som iværksætter og stiftede takeaway platformen Hungry.dk, som han senere solgte for et trecifret millionbeløb. Morten Larsen er i dag investor i adskillige start-ups og løve i Løvens Hule fra 2024.
Få en del af iværksætterhistorien om Hungry.dk i en inspirerende samtale med Morten Larsen. Hør om, hvordan han sikrede kapital til sit projekt, hvilke strategier han arbejdede med – og om de mange op- og nedture undervejs. Hvad fik ham til at udfordre én af de største spillere på markedet? Hvordan lykkedes han med det, som ingen troede på? Og hvordan får man succes, selvom man ikke lige var den bedste i skolen eller er gået den lige vej?
Der er masser af læring, gode råd og sjove anekdoter i en samtale med Morten Larsen. Han har en eminent forretningsforståelse og ved, hvad der skal til for at skabe en succes. Med sin lange erfaring kender han alt til drift, strategi, ledelse, og hvordan man rejser kapital.
Rejsen med Hungry.dk – Fra idé til exit
Morten Larsen stiftede i 2012 den danske online takeaway-platform Hungry.dk. Som tidligere direktør i Just Eat havde han et solidt markedskendskab og stor erfaring fra branchen, og det blev startskuddet til at søsætte en ny online platform for det voksende marked af takeway til danskerne.
I samtalen fortæller Morten om rejsen med Hungry.dk. Kom med bag om nogle af de største beslutninger og mest skelsættende øjeblikke fra de første tanker tog form, over årene som CEO og til han solgte til Delivero Hero for et trecifret millionbeløb i 2021.
Morten fortæller også hudløst ærligt om, hvordan det egentlig er at gå fra at have et stort team, kæmpe ansvar, altid noget at lave til – fra den ene dag til den anden – at have masser af penge på bogen, men ikke noget at give sig til. For ER det lykken at opnå drømmen om et stort exit? Hvorfor taler alle om, at man skal huske, at rejsen er det vigtigste? Og hvordan navigerer man i et hav af nye muligheder?
Morten Larsen bliver udspurgt Fredag den 24 Maj kl. 09:00 af Moderator Klaus Knudsen Pedersen.
Følg med
Hold dig opdateret på vores sociale medier. Vi deler løbende nye samtaler, aktiviteter du kan opleve, nyheder og videoer med samtaler fra sidste års Skivemødet.