Det russiske ydmygelses-syndrom i Putins blod

– Samuel Rachlin motivfortolker Ruslands invasion af Ukraine på Skivemødet 2022

På Skivemødet 2022 får vi besøg af én af Danmarks fremmeste Ruslands-kendere, Samuel Rachlin, som fortæller om Ruslands invasion af Ukraine. Hvad var Putins motiv? Hvad kunne Vesten have gjort, så krigen kunne have været undgået? Hvor og hvordan ender det alt sammen, og hvorfor har russerne ikke gjort modstand og stillet sig op imod deres diktatoriske leder? Flygtningestrømme, korruption og en økonomi, som pludselig er blevet udfordret, er blevet virkeligheden i vores del af verden – hvor længe kan og skal vi forvente, at den situation varer ved?

Artiklen er baseret på interview med Samuel Rachlin i DR Orientering, samt artiklen ”Putins offerrolle er et fantasifoster skabt af vrangforestillinger, paranoia og nostalgi” bragt i Berlingske tidligere på året.

Samuel Rachlin blev født i Sibirien og kom til Danmark som tiårig. Han var korrespondent for DR i Moskva fra 1977-84, og igen for TV2 fra 1988-2007. Han har oplevet de forandringer, som Rusland har været igennem fra Sovjettiden og til i dag, og i 2014 udgav han bogen ”Jeg, Putin”, om russisk magt-tænkning og et portræt af Putin, som desværre holdt mere stik, end man på daværende tidspunkt kunne have forestillet sig. I forbindelse med Skivemødet 2022 gæster han Strandtangen, for at dele sit indblik i forholdet mellem Rusland og Ukraine, og Vestens rolle i den nuværende krise. Verdensmedierne melder om lige dele russisk overmod og forestående nederlag, og situationen virker mildest talt uigennemskuelig. For hvad vil Putin opnå, og hvad er fantasi og virkelighed?

Opstod af ingenting, som en bleg splejs under Jeltsins vinge
”Moskva er blevet et geopolitisk center, og det er præcis det, Putin har drømt om”, siger Samuel Rachlin i DR-podcasten Orientering.” Men for at forstå Putin, skal vi helt tilbage til hans barndom og Ruslands historie med en lige fordeling mellem at føle sig overlegen og mindreværdig”, forklarer han. Rachlin fortsætter med at portrættere en gadedreng, som begyndte med at dyrke judo for at kunne forsvare sig i skolen. Hvordan tiden var præget af romantiske forestillinger om hemmelige agenter i kamp mod en usynlig fjende, og at Putin skal have udtalt, at han så sig selv som en russisk James Bond. Hvordan han som dreng besøgte KGB-hovedkvarteret, og spurgte hvordan man blev agent. Og at han gjorde netop det, han fik besked på: Læs jura, så kan du blive værget!

”Derefter levede han myten. Han opstod som af ingenting på den politiske scene. Bleg og splejset under Jeltsins vinge, men rejste sig stærkere og mere magtfuld end nogen havde forestillet sig. Uanset hvordan man ser på Rusland, så er det en fascinerende historie, og et godt billede på, hvordan Rusland historisk set ser på sig selv som nation”, fortsætter han.

Det frygter han, som er usikkerhedens mester
”I Rusland har manet udtryk for, når man overdriver strategisk – altså lyver. Der er en grundlæggende forståelse for, at man bruger løgnen som en legitim del af spillet. Når jeg ved, du lyver. Og du ved, jeg ved det. Men det gør den tredje mand ikke. Det er en russisk kunstart, og det har Putin spillet på. Derfor har andre statsledere også meget svært ved at gennemskue ham, for spillet går ud på at skabe forvirring og usikkerhed, og Putin er usikkerhedens mester”, fortsætter Rachlin.

Men hvad frygter en mand, som er usikkerhedens mester? Ifølge Samuel Rachlin, så er Putins største frygt, som søn af sit land, at Rusland bliver skubbet til side. Sat på bagerste række. Set som irrelevant. ”Ydmygelsen siden Sovjetunionens kollaps driver ned ad Putin og hans ligesindede. Det er et billede, man ikke kan tåle, og han har frygtet det siden sin barndom. En af de store drivkræfter bag hele denne situation er netop, at man ikke vil vise tegn på svaghed. Man vil sidde med ved det store bord, og spise kirsebær med de andre store ledere. Det er det, der motiverer, og den position, Putin ser for sig selv og Rusland.

Krænkeren springer ud som den krænkede
”Jeg er sikker på, der er en drejebog”, fortsætter Samuel Rachlin. ”Det er ikke tilfældigt, men virker nøje tilrettelagt, og han har lagt op til det længe”. Her omtaler Rachlin først og fremmest militærøvelsen nær den ukrainske grænse i foråret 2021, som pludselig blev afbrudt – og dernæst det essay, som Putin skrev om Rusland og Ukraines fælles historie, hvor han lovede Rusland imperiet tilbage. Alt sammen som et vink med en vognstang om, at han ikke føler sig anerkendt.

”Om det er masseødelæggelsesvåben eller en hær af soldater, der omringer Ukraine, er budskabet det samme: I har ignoreret os. I har ikke lyttet til os. Vi er de krænkede og de uskyldige ofre. Men vi skal vise jer! Det er storpolitikkens #metoo-krænkere, forklædt som ofre. Lyt til os, for fanden!”, fortsætter Rachlin i en kommentar, bragt i Berlingske tidligere på året. Med reference til den russiske politiske analytiker, Liliya Shevtsova, kalder han det for Ruslands ydmygelses-syndrom, som Kreml tager i brug, når man føler sig tilsidesat og trådt på. ”Man får ikke den opmærksomhed, man mener at være berettiget. Ydmygelses-syndromet legitimerer volden og undertrykkelsen indadtil og retfærdiggør overgrebene udadtil, når nabostaterne ikke makker ret, som med Ukraine”, slutter han.

Hør Samuel Rachlin opdatere os omkring den aktuelle situation, når han gæster Skivemødet lørdag d. 21. maj kl. 10:45 for at drøfte Ruslands invasion af Ukraine, motiver, flygtningestrømme og inflation – og hvor længe vi kan og skal forvente, at situationen varer ved. Artiklen hér er baseret på interview med Samuel Rachlin i DR Orientering, samt artiklen ”Putins offerrolle er et fantasifoster skabt af vrangforestillinger, paranoia og nostalgi” bragt i Berlingske tidligere på året.