Kom og mød din kommende arbejdsgiver eller uddannelse til Skive Jobfestival 2022, hvor der i alt står 60 virksomheder og uddannelsesinstitutioner klar med mange spædende jobs og uddannelsesmuligheder på Skiveegnen.

KARRIERE PÅ SKIVEEGNEN

  • Mød virksomhederne i Skive Kommune
  • Se over 300 ledige jobs på Skiveegnen
  • Få viden om ledige jobs, som du ellers ikke ville høre om
  • Kom et skridt tættere på en regulær jobsamtale

Når det handler om jobmuligheder har Skiveegnen meget at byde på. Skive Jobfestival viser jobmulighederne på Skiveegnen, og virksomhederne står klar til at præsentere dem for jer.

”DEIF A/S deltager igen i år i Skive Jobfestival, da vi synes det er et spændende koncept, der åbner op for, at vi som virksomheder kan mødes med jobsøgende på en anden måde – både jobsøgende som har nemt ved at få et job, men også jobsøgende, hvor der kan være udfordringer, der gør, at de har svært ved at finde et job. Arbejdet og samarbejdet i Code of Care har givet mulighed for at synliggøre småjobs i virksomhederne for dem, der har brug for småjobs – og her er Skive Jobfestival den helt rette formidler.

Jeg har mødt mange spændende kandidater, og festivalen har givet hurtig adgang til kandidater, hvor det er lykkes at lave aftaler, der passer ind i vores virksomheds behov. DEIF glæder sig til at deltage i festivalen igen i år, hvor vi i fællesskab med andre virksomheder og kommunen får åbnet vinduet for, hvilke muligheder der er i Skive Kommune. Der er nemlig masser af jobmuligheder, men vi mangler kandidaterne – så jeg er spændt på igen at møde kandidater, der er interesseret i os som virksomhed og hvad vi kan tilbyde”

 Marjanne Grønhøj, Senior Vice President, DEIF A/S

”FJERO A/S deltog for første gang i Skive Jobfestival sidste år. Vi var meget positive overrasket over arrangement og hvordan det var stablet på benene. Vi havde en del stillinger med til jobfestivalen og mødte mange spændende kandidater, herunder en kandidat til vores ubesatte stilling som industritekniker, som vi ansatte efter jobfestivalen. Der er ingen tvivl om, at vi gik hjem med hænderne over hovedet. Derfor deltager vi igen i Skive Jobfestival for at synliggøre os og ikke mindst for at netværke med andre virksomheder, der deltager denne dag”

Majbritt Ustrup, HR assistant, FJERO A/S

”Dantherm ønsker at støtte op omkring lokale tiltag, og derfor deltog vi i Skive Jobfestival den 23. september 2021. På Dantherms stand havde vi besøg af rigtig mange jobansøgere, som viste stor interesse for vores virksomhed.  Derover fik vi en god snak med lokale uddannelsesinstitutioner og job- og virksomhedskonsulenter fra vores omkringliggende kommuner. Vi tog hjem med mange fremtidige kollegaer i tankerne ovenpå en meget positiv dag. Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft er bestemt ikke blevet mindre siden sidste Jobfestival, og vi håber derfor, at arrangementet vil tiltrække mange kandidater fra de omkringliggende kommuner. Vi har høje forventninger til dagen og ser frem til at deltage i Skive Jobfestival 2022”

Jakob Bonde Jessen, Group COO, Dantherm A/S

DELTAGENDE VIRKSOMHEDER

  • AktivPersonale
  • Active Care
  • BILA
  • Byggefirmaet Knudsgaard A/S
  • Coop Danmark
  • dan-alu
  • Dantherm
  • Dania Plast
  • DAN-ELEMENT
  • DEIF
  • Envases Europe – Slove
  • FJERO
  • Foliekoncept
  • Formkon
  • Forsvaret
  • Headstart Career
  • Hem Steel
  • HKScan
  • Häfele
  • Idé-Pro
  • Inventa
  • JKS
  • JT Works
  • Kastrup Vinduet
  • KM Rustfri
  • Kolbeck Vikar
  • Kær pleje & omsorg
  • Lidl Danmark
  • Moland A/S
  • Wimex
  • N.C. Nielsen
  • NG Metal
  • Politiet
  • Park & Vej
  • Pleje & Omsorg
  • Ole Ibsen A/S
  • Quantafuel Skive
  • Salling Entreprenørfirma
  • Scantruck A/S
  • Skattestyrelsen
  • Skive Kommune HR
  • SKOV A/S
  • Smil med Østergaard
  • Spar Nord
  • Sprogcenter Skive
  • SuperBrugsen Roslev
  • Temp-team
  • Thise Mejeri
  • Vikan

UDDANNELSES- OG KURSUSMULIGHEDER PÅ SKIVEEGNEN

På Skive Jobfestival har du mulighed for at høre mere om uddannelser og kurser på Skiveegnen og i omegnskommunerne. Du får mulighed for at høre om uddannelsernes indhold, karrieremuligheder, studiemiljø og muligheder for praktikpladser.

Deltagere

  • Skive College
  • Social- og Sundhedsskolen STV
  • VIA University College
  • Erhvervsakademi Dania
  • FGU Skolen, Skive
  • Herningsholm Erhvervsskole
  • Mercantec
  • Uddannelsescenter Holstebro
  • AOF Midt

”Skive College har tidligere deltaget i Skive Jobfestival, og vi glæder os endnu engang til at være en del af Skive Jobfestival i år. Vi ser frem til at møde ledige, der leder efter en ny vej og til at netværke med de mange virksomheder”

Kaare L. Knak, Erhvervschef, Skive College

Skive Jobfestival 2021 bød på:

  • Over 1000 besøgende
  • Over 400 jobs
  • 40 virksomheder
  • 12 uddannelsesinstitutioner