Tekst: Ida Ulrich Bregnhøj
Nærhedsreformen er er en varslet reform, som skal føre til mindre bureaukrati i den offentlige sektor, og styrke fagligheden og ledelsen på landets institutioner. Men hvordan kan den gennemføres og hvem skal tage ejerskab over reformens delelementer? Oplev debatten live, når landets partiledere mødes til partilederdebat til Skivemødet. Hér vil Klaus Knudsen Pedersen styre debatten om Nærhedsreformen, som skal vendes og drejes hos et nuanceret og velrepræsenteret politisk panel.
Under sin åbningstale som statsminister i 2019, varslede Mette Frederiksen en Nærhedsreform, som skruer ned for detailstyring og op for faglighed og ledelse i det offentlige. Sagt på en anden måde, skal reformen afbureaukratisere den offentlige sektor og i den forbindelse lave om på eller fjerne regler, der gør systemet stift. Skivemødet d. 12-13. maj 2023 har inviteret landets partiledere til en diskussion af reformens fokusområder. For hvordan ændrer man et system, som tidligere reformer ikke har haft succes med at reformere? Og hvem skal tage ejerskab over de enkelte områder i Nærhedsreformen?
Mindre detailstyring – mere tid til kerneopgaven
Regeringen vil gå radikalt nye veje for at udvikle velfærden, frigøre mere tid til kerneopgaven og finde løsninger på nogle af landets største velfærdsudfordringer. Det skriver Finansministeriet i en national aftale om den kommunale og regionale økonomi, hvor også Nærhedsreformen spiller en stor rolle. Ifølge rapporten har flere forsøg vist, at der kan skabes resultater for både borgere og medarbejdere, hvis man fjerner procesregulering og detailstyring i kommunerne.
Det lærte vi af Coronaudbruddet: Handlerum og tillid øger velfærden
Som optakt til en reform peger Finansministeriet på, at håndteringen af Corona-udbruddet tydeliggjorde et stort potentiale i den offentlige sektor. Ved at give offentligt ansatte og ledere øget handlerum og tillid til at udfolde deres faglighed, fik de bedre muligheder for at levere den bedst mulige velfærd for borgerne. Det gav værdifulde erfaringer med at skabe forandringer i en offentlig sektor, som ellers har været præget af udfordringer og tidligere reformforsøg uden den ønskede virkning.
Klar og ambitiøs retning med fokus på resultater
Men hvad med succeskriterierne? Velfærdssektoren har før været under lup, og reformforsøg har ikke haft den ønskede effekt. Så hvad har vi lært af tidligere forsøg? Ifølge rapporten fra Finansministeriet bliver en kommende Nærhedsreform kun en succes, hvis der fastholdes et fokus på, hvordan man udvikler og leder den offentlige sektor – med større fokus på resultater. Konkret beskrives det, at ”den kommende reform skal sætte en klar og ambitiøs retning for udviklingen af velfærdssamfundet. En retning, hvor større frihed, tillid og professionelt handlerum giver ledere og medarbejdere mulighed for at koncentrere sig om at levere den bedst mulige velfærd for borgerne, og hvor fremtidens velfærdsløsninger udvikles i fællesskab og tæt samarbejde mellem medarbejdere, borgere, ledere, lokalpolitikere og myndigheder”.
Enklere arbejdsgange og færre administrationsudgifter
Som en mere konkret del af Nærhedsreformen beskriver Finansministeriet, at mere enkle arbejdsgangefor personalet i sundhedsvæsenet er en del af drøftelsen. Blandt andet arbejder man efter erfaringerne fra Corona-nedlukningen med at skabe et”samlet patientoverblik” for medarbejdere og borgere på tværs af sundhedsvæsenet.Nærhedsreformen skal være med til at sikre, at en større del af personalet udgøres af frontmedarbejdere som f.eks. sygeplejersker og SOSU-assistenter. Regionerne vil også fortsætte arbejdet for at aflaste klinikkerne for administrativt arbejde, så sundhedspersonalets ressourcer kan bruges på patienterne, hvor de gør størst gavn.