Konkret grønt tiltag trækker universitetsstuderende til Skiveegnen
Green Innovation Makers er startet op på Skiveegnen, der har en lang tradition for at gå forrest inden for grøn omstilling. Green Innovation Makers matcher studerende med konkrete challenges fra egnens virksomheder. Allerede nu er det lykkedes at matche de første 50 universitetsstuderende med lokale virksomheders grønne udfordringer. Under Skivemødet fredag d. 20. maj 2022 er det muligt at se de første pitches af grønne idéer og løsninger fra universitetsstuderende.
Grøn Innovation året rundt
Green Innovation Makers er udviklet som et samlingspunkt for grøn omstilling i samarbejde med uddannelser, erhverv og kommune. Udgangspunktet er virksomheder og organisationers Green Challenges. Via hjemmesiden www.giw.dk kan undervisere finde casemateriale, så elever og studerende i hele landet kan arbejde med grøn innovation året rundt.
Skive går grøn i uge 39
Det fysiske samlingspunkt er under Green Innovation Week i og omkring Elværket Skive. Sæt kryds i kalenderen fredag d. 30. september 2022, hvor vi inviterer alle interesserede, deltagende virksomheder og uddannelser samt øvrige eksperter til en dag fyldt med grønne løsningsforslag og konkrete handlinger. Glæd jer blandt andet til workshops, matchmaking, Green Talks, Grøn madbazar og meget mere.
Oplev samtalen om
Grønne Uddannelser til grønne områder fredag den 20. maj kl. 15.15.
Se mere om dagens program her » Grønne uddannelser til grønne områder