Kulturens betydning i en krisetid

KRISEN ER I DENNE SAMMENHÆNG CORONA-KRISEN. DET HAR VÆRET MERE END ET ÅR, HVOR KULTURELLE FYRTÅRNE OG BEGIVENHEDER ER BLEVET AFLYST I TUSINDTAL. FOLK ER GENERELT UNDERFORSYNET MED DET, DER HAR PIRRET SANSERNE, SKABT NYE TANKER, UDFORDRET SJÆLEN OG BRAGT MENNESKER SAMMEN. DER ER INGEN TVIVL OM, AT CORONA HAR MEDFØRT ET OPSPARET UNDERSKUD AF STIMULATION.

Til Skivemødet, i september 2021, sÌtter Jens Gaardbo sig over for tre stÌrke profiler inden for kultur. En af dem er Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator hos Berlingske. Ifølge Anne Sophia Hermansen har Corona-krisen lÌrt os, at var det ikke var for litteraturen, filmene, kunsten og Tiger King pü Netflix, havde vi alle mistet forstanden.
”Kulturen har spejlet vores fortvivlelse, og givet os håb og fortalt os, at vi har været her før, og at vi er kommet videre fra pandemier mange gange tidligere i historien,” fortæller Anne Sophia Hermansen.

En anden ting, som Corona-krisen ogsü har lÌrt os, ifølge kulturkommentatoren, er den

politiske hĂĽndtering og det svigt i det politiske system, hvad angĂĽr forstĂĽelsen af kulturen.
”1: Den opfattes ikke som et erhverv, men alene som underholdning. 2: Kulturlivet mangler tyngde i forhandlingerne og bliver derfor ikke prioriteret, og 3: Alle undersøgelser om kulturens betydning for vores eksistentielle velbefindende tillægges mangelfuld eller slet ingen værdi,” fortæller Anne Sophia Hermansen.

Kulturen mangler, ifølge Anne Sophia Hermansen, venner pü Christiansborg.
”Der kæmpes for vækst, grænser, klima og mod topskat og indvandrere, men ingen partier har kultur som mærkesag, og der kommer heller ingen nævneværdige kulturpolitiske ideer.”

Krisen har derfor ogsü lÌrt hende, at der er behov for en uafhÌngig tÌnketank, der kan regne pü kulturens effekter og udtÌnke policy forslag, ligesom en tÌnketank skal kunne indtrÌde i den offentlige debat og fü kulturen højere op pü dagsordenen.

Den 24. september sætter hun sig i stolen og danner debatpanel med Lasse Rich Henningsen, direktør i Musikkens Hus og ”den gale kunstner”, Kristian Von Hornsleth.

JENS GAARDbo STYRER DEBATTEN

Til at stille helt skarpt og provokerer, büde panel og tilhørerne, er Jens Gaardbo klar i stolen.

For hvem fanden har savnet billedkunst under Corona-krisen? MĂĽske billedkunstnerne.

Hvem har savnet Roskilde Festivalen? MĂĽske de 120.000 drukmĂĽse, der plejer at dukke op.

Savner de fleste i virkeligheden festen, begivenheden, lysene i gaden, middagen efter teaterturen, bajerne pü festivalerne, karneval i Aalborg og pigeturen til folkemusikken i Tønder med hvidvin i taskerne? Med andre ord: Er det kultur pü de skrü brÌdder og pü museer, vi har savnet? Eller er det socialitet og følelsen af fest og frihed, vi har savnet?

“Det er muligt, at corona-krisen lukkede dørene til vores kulturinstitutioner. Til gengæld opstod en anden kultur, nemlig tilpasning til krisen og kampen mod den. Fra fællessang på Vesterbros altaner til disciplin, håndvask og mundbind. En form for dannelse, om man vil.

Måske træder vi tydeligere frem som mennesker, når vi selv skal skabe kulturelle udtryk. Mængden af krise-kreativitet har været overvældende, nye mødeformer, nye ord og tonsvis af opfindsomheder på sociale medier. Hvis kultur først og fremmest er udtryk, så har kulturen i krisen blot fundet nye veje og nye scener,” slutter manden som skal styrer denne og flere debatter på Skivemødet, Jens Gaardbo.