Programmet for Skivemødet 2019 er ved at tage form. I den forbindelse kan vi røbe, at I blandt andet kan glæde jer til et gensyn med tre politikere, som også var med til at sætte Skiveegnen på dagsordenen under sidste Skivemøde; nemlig Mogens Jensen, Kristian Thulesen Dahl og Inger Støjberg.

Mogens Jensen har været medlem af Folketinget siden 2005. Siden 2012 har han været næstformand i Socialdemokratiet, mens han var handels-og udviklingsminister under Helle Thorning Schmidts regering. Oprindeligt er Mogens Jensen opvokset på Nykøbing Mors.

Inger Støjberg er Udlændinge- og integrationsminister for partiet Venstre og har siden 2001 været medlem af Folketinget. Hun er valgt i Skivekredsen og kommer oprindeligt selv fra Skiveegnen. 

Kristian Thulesen Dahl har været formand for Dansk Folkeparti siden 2012, og han var oprindeligt med til at stifte partiet tilbage i 1995. Han bor desuden i Thyregod med sin familie.