Offentliggjort 5. maj 2026

DET, DE KALDER UDKANT, KALDER VI HJEM
Er Danmark ved at blive delt op efter postnummer?
På Skivemødet den 29. maj sætter vi fokus på forskellene mellem de største byer og resten af Danmark
– og på spørgsmålet om, hvorvidt livet uden for metropolerne bliver set som et aktiv eller en restkategori.
Magt, uddannelse, arbejdspladser og velfærd er i stigende grad samlet omkring de største byer.
Samtidig viser ny forskning og aktuelle flyttetal, at fortællingen om en simpel flugt fra land til by er for snæver.
Nogle flytter ud. Andre flytter hjem. Og mange steder står lokale fællesskaber, virksomheder og landsbyer stærkt.
På scenen mødes Lars Olsen, Helle Nørgaard, Egon Noe og Steffen Damsgaard til en debat om
geografiske klasseskel, bosætning og de politiske greb, der skal til, hvis livet uden for de største byer skal være et reelt tilvalg.