Code of Care: De livsvigtige fællesskaber kan etableres overalt

– Mathilde Falch om psykisk sårbarhed og et fælles socialt ansvar

Tekst: Ida Ulrich Bregnhøj, Kernekommunikator

Man er nødt til at blive lukket ind i et fællesskab, hvis man skal finde vej fra psykisk sygdom til en plads i samfundet. Det mener Mathilde Falch, musiker og ambassadør for Landsforeningen SIND, som sætter fokus på at nedbryde tabuerne omkring psykisk sårbarhed. Hun fortæller, at det var et fællesskab omkring musik, som vendte en livstruende spiseforstyrrelse til starten på et liv, der var værd at leve – og at et livsvigtigt fællesskab kan skabes hvor som helst. Det fortæller hun om, når hun d. 20. maj besøger Skivemødet for at diskutere socialt ansvar, Code of Care, og en tilgang til behandling af psykisk sårbarhed i det danske system, som med sangerens egne ord har plads til forbedring. 

Mathilde Falch er musiker og sangskriver, og beskrives som en kunstner, der italesætter de mørke sider af sindet, som de fleste af os undgår at tale for meget om, for ikke at ødelægge den gode stemning. Hun pladedebuterer i 2009 med singlen ‘Måske om 5 år’, og stifter senere sit eget pladeselskab, Just For The Record. På CV’et står et nært samarbejde med Landforeningen SIND, og udover at rejse landet rundt med guitaren under armen, fortæller hun også om sine oplevelser på begge sider af det psykiatriske system. Her er ressourcerne ofte alt for begrænsede til reelt at være et behandlingstilbud, mener hun, og hun er fortaler for i langt højere grad at involvere hele civilsamfundet og erhvervslivet i den sociale rehabilitering af psykisk sårbare.

Hjælpen er for dem, der har et fysisk behov
Da Mathilde Falch er 16 år bliver hun over kort tid meget syg med spiseforstyrrelsen Anoreksi. Det står hurtigt klart for hendes familie, at der er behov for professionel hjælp, men der er ingen hjælp at hente i det etablerede system. Mathilde fortæller, at hun simpelthen ikke var syg nok. ”Det var noget af et paradoks, for min psykolog drog hurtigt den konklusion, at hun ikke ville tage ansvar for min situation. Men min lidelse var psykisk, og så var der ikke plads til mig i et behandlingsforløb nogen steder”, fortæller hun.

I stedet bliver Mathilde sendt til ugentlig kontrolvejning, og det er først da lægen kan meddele, at Mathildes organer med stor sandsynlighed ikke vil fungere dagen ud, at der åbner en sengeplads på en psykiatrisk afdeling. ”Rigtig mange med livstruende psykiske lidelser oplever, at der ikke er tilbud om behandling før lidelsen bliver fysisk. Ringer man efter hjælp, bliver man f.eks. ofte spurgt, om man har forsøgt at begå selvmord. Har man ikke det, så er man ikke disponeret for et tilbud om hjælp”, forklarer hun. ”På samme måde skulle jeg bogstaveligt talt være timer fra at dø, før det lykkedes at komme i behandling. Det er på alle måder uacceptabelt”, fortsætter hun.

Behov for større samspil mellem behandling og rehabilitering
Under sin 6 måneder lange indlæggelse bliver Mathilde sondemadet, men oplever ellers ikke at opholdet som sådan er behandling. Der er ingen kontakt med andre mennesker, som ikke er enten indlagt eller på arbejde. Det bliver i stedet Mathildes dagbog og en guitar, som starter helingsprocessen. ”Jeg skrev meget ned, og med tiden begyndte mine tanker at rime. Jeg oplevede gradvist, at jeg fik lyst til at leve igen”. Men da hun bliver udskrevet, erder er ikke nogen overgang fra hospitalssengen og til det virkelige liv. Hun fortæller, at hun fandt et fællesskab med musikken, som reddede hendes liv – men at behandlingstilbud og det almindelige samfund kan arbejde langt mere sammen om at etablere de livsvigtige fællesskaber.

Derfor besøger Mathilde Falch i dag psykiatriske afdelinger, bosteder og fagkonferencer for at komme i dialog omkring vores fælles ansvar for et samfund, der fungerer som helhed. Hun peger blandt andet på, hvordan civilsamfundet og erhvervslivet kan spille en rolle i rehabiliteringen af psykisk sårbare borgere – og at der er basis for et samspil med behandlingssystemet. ”Hvis man skal finde håbet og troen på et godt liv, skal man ind og mærke, hvad man godt kan lide. I en drømmeverden ville behandlingssystemet være motivator og bindeled netop hér. Hvis man finder ud af, hvad godt kan lide, så kan man begynde at udvikle sig, finde en identitetsfølelse og evnen til at bidrage med noget igen”, forklarer hun.

Fællesskabet kan etableres overalt
Mathilde Falch fortæller, at hun gang på gang oplever, at dem der får en chance, vokser med rekordhastighed, så snart de bliver lukket ind i et fællesskab. I sin egen sammenhæng tager hun unge med ind i musikverdenen, og det kan være med små opgaver, som at hjælpe med at stille op. Bare det, at man er en del af noget, kan være nok. ”Det fællesskab kan man etablere overalt, og det gør hele forskellen mellem, om man lykkes med at blive en del af samfundet igen eller ej. Det fælles sociale ansvar er altså vejen frem, både for dem, der har udfordringerne, og for samfundet som helhed. Det koster langt mere at fokusere på lappeløsninger, end at få folk rigtigt ovenpå” slutter hun.

Mød Mathilde Falch til Skivemødet d. 20. maj kl. 16:15, når hun i samspil med direktør for Code of Care, Peter Nørgaard, og direktør for Salling Entreprenørfirma, Gregers Frederiksen, vil drøfte forhold til at sikre fremtidens arbejdskraft, hjælpe mennesker med udfordringer i livet i job, og hvordan vi sammen med jobcentret kan udvikle nye veje ind på arbejdsmarkedet.

Faktaboks:

  • Mathilde Falch er sangerinde og sangskriver. Hun har udgivet fem albums og en EP.
  • Hun er gift med komikeren Jesper Juhl, mor til Leo og datter af sanger og skuespiller Michael Falch.
  • Hun er ambassadør for Landsforeningen SIND, Red Barnet, MOT og Projekt Hjemløs
  • Udover sin karriere som musiker arbejder Mathilde Falch for at nedbryde tabuerne omkring psykisk sårbarhed og sætte fokus på, hvordan vi kan tage større del i at lukke de mennesker ind de fællesskaber, som de i en periode har været udelukket fra.