Skivemødet 2022
Rent liv teltet
I RENT LIV-teltet kan du blive inspireret til en grønnere hverdag. Her finder du gode råd om grøn omstilling, inspiration og konkrete tiltag, du kan bruge i din egen hverdag. I RENT LIV-teltet kan du også møde nogle af de mange personer og projekter, som repræsenterer RENT LIV på Skiveegnen, og komme helt tæt på de inkluderende fællesskaber og den særlige entreprenørånd, der kendetegner egnen.
- Nomi4S gør dig klogere på den nye affaldssortering.
- Biblioteket med litteraturformidling under emnet ”grønnere livsstil og klimaformidling” for både børn og voksne. Det vil også være muligt at låne bøger og få hjælp til at blive oprettet som låner.
- Hele dagen kan børn og barnlige sjæle deltage i en workshop, hvor man kan lære at lave sit eget klimavenlige modellervoks og kl. 11 vil der være højtlæsning af klimalitteratur for børn.
- Du kan møde vinderen af RENT LIV-prisen, virksomheden Upcycling Scandinavia med deres bæredygtige stole, og blive klogere på hvordan man producere og arbejder med grøn omstilling i virksomheden.
- Vinder af årets RENT LIV-historie, Rødding Æblefestival som fortæller om hvordan festivalen er blevet til og hvad det har betydet for lokalsamfundet – og så er der smagsprøver.
- Skive Kommunes afdeling Grønne Områder fortæller om klimaskove og lokale skov- og naturprojekter.
- Sort Muld er en forvokset køkkenhave beliggende i Junget, Nordsalling. Her kan du få inspiration til hvordan du kan blive selvforsynende med grøntsager og få mest mulig ud af din køkkenhave.
- nabogo giver dig gode råd til grøn transport og gør klogere på deres samkørselsapp.
- Skive Ungdomsskole giver en smagsprøve på RENT SommerLIV, hvor de arrangerer masser af grønne aktiviteter for unge og deres familier i sommerferien.
- SparEnergi, som Energistyrelsen står bag, kommer og giver gode, konkrete råd hvis energiforbruget derhjemme godt kunne trænge til at blive skruet lidt ned.
- Stanneriet hjælper dig med at genbruge de ting som du måske ellers ville smide ud, de fortæller om deres ’repair café i Rødding hvor du kan møde op og få repareret dine ting.
Program for bibliotekets udstilling
09.00
Udstilling
Biblioteket udstiller et bredt udsnit af klimalitteratur om grønnere livsstil som kan lånes hele dagen.
09.00
Børnelounge
Lege med klimavenligt modellervoks. Åbent hele dagen.
10.30-11.30
Workshop: Lær at lave dit eget klimavenlige modellervoks
Modellervoks er et godt eksempel på legetøj med høj forbrug af vand og plastic og med meget ringe genanvendelsesmuligheder. Vi viser hvordan man simpelt laver sit eget klimavenlige modellervoks med lang holdbarhed og uden plastik.
11.00-11.20
Højtlæsning: Klimalitteratur for børn (3-6 årige)
Bogen ”Er dette mit hjem?” handler om en pige, der gennem en fantastisk rejse opdager, at hendes hjem ikke bare er det hus hun bor i, men faktisk er hele jorden. Bogen fordrer bevidsthed om at jorden er et hjem, vi deler med andre mennesker og dyr og at vi skal elske og tage vare på vores natur og alle de skabninger der lever i den.
13.00-14.00
Reflektionshjørne om klima: demokratisksamtale og fællesrefleksion om klima og grøn omstilling med kulturformidler Jeannette Søgaard
I reflektionshjørnet diskuterer vi ærligt vores tanker og skepsis om den grønne omstilling og udfordrer hinandens synspunkter. Hvad kan man kræve af den enkeltes frihed i klimaets navn? Hvad er bæredygtighed egentlig og har vi alle et ansvar for den grønne omstilling? Det er bl.a. spørgsmål som vi vil tage op i reflektionshjørnet.