ResenLund Open By Night

[vc_row][vc_column][vc_row_inner][vc_column_inner width=”2/3″][vc_column_text]

Open By Night i gårdhaven ved Resenlund

Torsdag den 23. september, når programmet Skivemødets første dag slutter kl. 17.00, så fortsætter den gode stemning til Resenlund By Night i den gamle gårdhave.

Du kan opleve åbent værksted ved Glaspusteriet Helledie og Guldsmed Ø, og i kælderen under Resenlund åbner Kropsterapi Skive op for publikum.

Desuden kommer Soroptimisterne Skive og stiller op med et lille marked, hvor du kan købe forskellige flotte ting. Ved køb af disse ting er du med til at støtte forskellige humanitære formål både lokalt, nationalt og på globalt plan.

Der vil være pølsevogn og fadøl fra Hancock leveret af TKC Mad og i bunden af gårdhaven kommer dygtige musikere fra Skive Musikskole og underholder – der vil være levende musik af flere omgange fra 17.00 – 20.00.

Kunstnere og kunsthåndværkere | Ferievedlimfjorden

Glaspusteriet Helledie

Hos Glaspusteriet Helledie, med den smukke udsigt ud mod fjorden, finder du Jane. Her kan du opleve det åbne, arbejdende værksted, hvor det varme, flydende glas bliver forvandlet til smukke brugsting og unik kunst. Alt hvad du ser blive lavet, kan også købes i butikken.

Kom ind og besøg Jane og hør meget mere om de ting hun laver, med stor sandsynlighed finder du noget, som du slet ikke kan undvære.

Kropsterapi Skive

I kælderen under Resenlund holder Birgitte fra Kropsterapi Skive til – og Birgitte er ekspert i at hjælpe dig med at løse dine problemer, hvad enten det er hovedpine, nakkesmerter, sportsskader eller mere psykisk betonede smerter, så er Birgitte klar til at hjælpe dig.

Til Open By Night står Birgitte klar til at fortælle dig meget mere om de ting hun arbejder med til dagligt, og hvordan hun kan hjælpe lige præcis dig!

Guldsmed Ø

Marie er både guldsmed og ædelstensfatter, og hun laver de smukkeste smykker! Marie laver unikke smykker lige efter dit ønske. Hvad enten det er et smykke på tværs af generationer, venskaber eller kærlighedsbånd, så er Marie den helt rigtige til at hjælpe dig med at skabe det unikke smykke, som du kan forære til én du har kær, eller selv bære resten af dit liv. Til Open By Night vil der være åbent i værkstedet, og du har mulighed for at komme ind og se de smukke ting, som Marie arbejder med.

Soroptimisterne Skive kommer og stiller op med et lille marked hvor du kan købe forskellige flotte ting – ved køb af disse ting er du med til at støtte forskellige humanitære formål både lokalt, nationalt og på globalt plan.

Cala

CALA er lyden af en 23-årig, der på én gang er fortabt og forgabt i ungdommen. Med et afsæt i organisk, alternativ pop, skriver CALA historier om at smile lidt for meget, fortælle lidt for lidt, og blive lidt for voksen lidt for hurtigt. Det er angsten og tvivlen, det er magien og natten.

Bag navnet CALA står Caroline Fjerbæk – født i København, opvokset i Skive, bosiddende i Aarhus, drømmende om Berlin… Denne gang vender hun tilbage til Skive for at spille for den by, der satte det hele i gang. Til Skivemødet spiller CALA solo, blot med en guitar og en mikrofon, og lader sangene komme helt tæt på og historierne flyve frit. Det bliver intimt, råt og til tider dansabelt.

TKC Mad sørger for at du hverken skal gå sulten eller tørstig hjem. De kommer med deres helt nye pølsevogn og serverer hotdogs. Der vil også blive serveret Hancock Sodavand, Hancock SportCola og Hancock Fadøl.

Pølsevognen er åbent fra 17.30 – 20.00, og fra ca. 19.00 vil der også kunne købes kaffe og kage, som kan nydes med Skive Musikskole underholder.

 

Fakta:

  • Resenlund Open By Night
  • Torsdag den 23. September kl. 17.00 – 20.00
  • Gratis entré

[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_column][/vc_row]