Jonatan Spang

Jonatan Spang

Komiker, skuespiller og tv-vært Jonatan Spang gæster Skivemødet for første gang.
Jonatan Spang har bl.a. i sit comedyshow på DR “Tæt På Sandheden” skabt en original og meget omtalt platform, hvor han tager samfundets problematikker, politikere, mediefolk og kunstnere under kærlig satirisk behandling.
Vi har bedt Jonatan Spang om at give sin humoristiske version af, hvad der skal til for at få et Danmark i bedre balance. Her kan vi nok forvente os nogle bud og refleksioner fra den landskendte komiker, som vi ikke havde forventet.
De to moderatorer, Helle Solvang og Christian Have, vil ligeledes udfordrer Spang på hans forhold til sang og den danske sangskat samt de værdier og det samfundsengagement som er vigtig for ham.