Om Skivemødet

Skivemødet er to dage med samtaler og meningsudvekslinger den 23.- 24. september 2021. Med den brede vifte af samtaler vil der være noget for alle. Skivemødet er et talerør for at få et ”Danmark i balance”, som skal sætte Midt- og Vestjylland på mediernes landkort og skabe opmærksomhed om alt det positive, der udgår herfra. Det være sig nye initiativer inden for erhverv, bæredygtighed, kultur og oplevelser, såvel som de muligheder, der knytter sig til et liv i uden for ringgaden.

Hvad er Skivemødet

Skivemødet blev startet i 2017 med Foreningen for Branding Skiveegnen og knap 100 regionale virksomheder som initiativtagere. De står nu bag Foreningen for Branding Skiveegnen, så de fremtidige møder er godt forankret i en forening med en meget bred opbakning – og godt rustet til fremtiden.

Skivemødet sætter fokus på Et Danmark i Balance samt skaber debat om det gode liv, der leves uden for de store byer. Alt for meget fokus er i dag rettet på alt det, vi ikke har – i stedet for at fokusere på alle de fantastiske ting, vi har i yderområderne. Det første Skive møde fandt sted 17. – 19. maj 2018 med stor succes, og med stor medieopmærksomhed. Her var var fokus lokalt. I 2019 er fokus nationalt og i 2020 er fokus internationalt.

Netop i disse uger arbejder Foreningen for Branding Skiveegnens bestyrelse, sekretariat og en nedsat styregruppe med at sammensætte det spændende program, indhold og temaer, som skal danne indholdet for Skivemødet, der gennemføres i dagene 4. – 5. september 2020.

Projektets organisering

Foreningen for Branding Skiveegnen er motoren bag Skivemødet og består af en række erhvervsfolk, som ønsker vækst og udvikling i vores landsdel.
Særligt for Skivemødet har bestyrelsen fra Foreningen for Branding Skiveegnen allieret sig med en styregruppe med Søren Vester som projektleder samt et tæt samarbejde med Have i forhold til talere og PR.

Projektets forventede resultater og effekter

Vi forventer at komme i landsdækkende medier og at Midt-og Vestjylland bliver omtalt positivt i en løftet debat om et Danmark i balance, for at nedbryde grænser mellem by og land.

”Jeg føler, at jeg har været blandt pionerer, nogen der vil gå nye veje. Så endnu et folkemøde men med en helt særlig profil. Det ligger her ved Limfjordsegnen, hvor så mange forfattere har beriget Danmark og skabt virkelig konkurrence til alt den kultur, der er opstået i Københavnsområdet.”

Bertel Haarder, medlem af Folketinget for Venstre og tidligere kulturminister,

Torsdag den 17.maj åbnede Skivemødet officielt på Posthustorvet i Skive.

Fredag den 18.maj dannede Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle ramme for en intensiv række samtaler under temaet ”Et Danmark i balance.” Mogens Jensen, Satie Espersen, Kristian Thulesen Dahl, Thomas Blachman, Thure Lindhardt og Lone Kühlmann var blandt dem, der satte fokus på livet udenfor de store danske byer.

På samme tid inviterede sekretariatschef for Skivemødet Søren Vester Skiveegnens ildsjæle og kultur – og erhvervsliv til samtale i ”Den lyserøde sofa” på Posthustorvet. Her var blandt andre Rosa Kildahl fra Den store bagedyst forbi.

Lørdag den 19.maj var arrangementet Åben Havn på Skive Havn badet i solskin og både børn og voksne nød de mange aktiviteter, som forenings – og erhvervslivet på havnen havde stablet på benene.

Senere lørdag indtog over 700 besøgende Spøttrup Borg, hvor Inger Støjberg indgik i samtale med Christian Have om, hvordan hun ser et fremtidigt Danmark i balance. Herefter gik Limfjordkoret på scenen efterfulgt af Prinsens Musikkorps, der sammen med solist Rasmus Bjerg gav koncert.

”Det er fantastisk at få lov til at deltage i mødet her og få lov til som politiker at komme ud af de tykke mure inde på Christiansborg og diskutere lidt visionært om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have, hvor vi kommer fra, hvad vi kommer af, det er selvfølgelig rigtig dejligt – og så i nogle omgivelser her, som næsten ikke kan findes bedre.”

Kristian Thulesen Dahl, partiformand for Dansk Folkeparti

Arrangør

Foreningen for Branding Skiveegnen

Anspartshavere